Fælles oplevelse af eksklusion
En fællesnævner for alle fokusgrupperne var eksplicit udtrykt utilfredshed med måden hvorpå, børn og unge bliver behandlet i avisen og medierne generelt. Der eksisterede en udbredt opfattelse af, at avisernes nyhedsdækning generelt:
- Henvender sig til voksne
- Gennem sprogbrug og vinkling er stigmatiserende, hvad angår børne- og ungerelaterede emner
Respondenterne anerkendte som præmis, at avisens emner og stofområder primært henvender sig til den voksne del af befolkningen. Til gengæld udtrykte de antipati for, at børn og unge gennem vinkling og rubrikker (journalistisk uforvarende) bliver stigmatiseret og gjort til objekter. Vi har ikke i undersøgelsen haft mulighed for at efterprøve belægget for respondenternes påstand, som altså er udtryk for en generel oplevelse. Men det er værd at bemærke, at flere respondenter under arbejdet med plancherne ”dokumenterede” påstanden med henvisninger til de fremlagte aviser.
Et ben i begge lejre
Respondenterne var stort set enige om, at næst efter Tv-avisen rangerer aviserne højest på en skala over mediernes troværdighed. De var også bevidste om, at avisen er et medie målrettet voksne og som overvejende rangerer autoritativt i den daglige nyhedsdækning. Begge dele fandt respondenterne positivt. Derfor kan det misforstås som et skisma, når respondenterne beklager oplevelsen af eksklusion og efterspørger ”et medie om og for unge”. Dels forklarer vi modsætningsforholdet med de unges aktuelle livssituation generelt – skiftet fra barn til voksen, dels set i en medieoptik fortolker vi efterspørgslen som et udtryk for, at de unge særligt gennem tv er vant til iscenesættelse af nyheder og baggrundsstof med dramaturgiske virkemidler. Nyhedstrekantens pragmatik frastøder næppe de unge, men udbuddet af mere festlig, farverig og fortællende formidling på andre kanaler er stort. Så fortællende journalistik, farverig grafik og featureelementer på trods, møder avisens klassiske fortælleform hård konkurrence.
