Vi-læseren og jeg-læseren
Særlig respondenternes udvælgelse af klip og prioritering af stofområder på plancherne ledte os på sporet af to læserprofiler. Det er vigtigt at understrege, at der ikke ligger nogen form for værdiladning i den valgte terminologi. Selvom vi opererer med begrebet ”jeg-læser”, er der ikke tale om en ensidig, narcissistisk person, men en læser der leder efter, hvad avisen kan tilbyde ”mig” og hvilke behov, der opfyldes i ”min” hverdag. For at illustrere den typificerede segmentering, har vi valgt at introducere en skala udtrykt som en akse med de to modpoler:
Vi-læseren er som beskrevet i konklusionerne optaget af emner, der kan siges at ligge fjernt fra vedkommende selv. Altså emner indenfor områder, man traditionelt vil kategorisere som publicistiske, samfundsrelaterede og ”medborgerlige”. Vi-læseren lader til i akademisk forstand at bære et højt niveau af kulturelt kapital med sig. En junior kosmopolit så at sige der – på tværs af private interesser i øvrigt som sit særkende – orienterer sig mod stof som indland, samfund og politik.
Jeg-læseren tilgår læsningen ud fra præmissen what’s in it for me? Nære områder, som er umiddelbart identifikationsbare og/eller sensationelle, er jeg-læserens pejlemærker i avisen. Lokalt stof er i høj kurs. I provinsen også navnestof, boligannoncer og servicestof generelt. Der er tilsyneladende flere sportslæsere blandt jeg-læsere end blandt vi-læserne. Jeg-læseren udviser engagement og interesse i sit nærområde qua lysten til at kunne dele viden om lokale nyheder.
Læserprofileringen er uafhængig af alder. Vi fandt intet, der tydede på, at man i aldersperioden 12-19 år ”vokser sig til” en anden læserprofil. Snarere er der tale om socioøkonomiske forhold og kulturelle forhold, herunder avisens tilgængelighed i hjemmet.
