Feltstudie – en kvalitativ undersøgelse
For at komme om bag de for os opsigtsvækkende høje læsertal blandt 12-19 årige, tilrettelagde vi undersøgelsen med kvalitativt fokus i 11 fokusgrupper. Grupperne bestod af 4-8 deltagere og blev gennemført i uge 2, 2011.
Respondenterne blev rekrutteret på baggrund af et kort kvantitativt online spørgeskema fra WEBPOL, rundsendt via skoleledelsen til eleverne i december 2010. 384 elever besvarede spørgeskemaet, hvoraf vi kontaktede omtrent 80 med henblik på at deltage i fokusgrupperne.
Da undersøgelsen retter sig mod i forvejen avislæsende 12-19 årige, blev respondenterne udvalgt blandt de elever, som kunne besvare bekræftende på følgende filterspørgsmål:
- Har du læst avis inden for de sidste tre måneder?
- Læste du avis i går?
Vi har altså ikke undersøgt, hvorfor ikke-avislæsere har fravalgt avisen. 65 drenge og piger i alderen 12-19 år deltog i de 11 fokusgrupper af 1½-2 timers varighed. Grupperne var under hensynstagen til klassetrin opdelt i 12-15 årige og 16-19 årige.
Udover den naturlige alderskategorisering som beskrevet i foregående kapitel, havde vi forventning om et markant forskelligt aviskendskab og læsemønster. Samtidig er det – særligt for disse aldersgrupper – meget vigtigt ikke at spænde over for store aldersforskelle, da det kan give en forringet gruppedynamik og i sidste ende føre til lavere engagement.
Grupperne blev gennemført i Østjylland, Midtjylland, Sydsjælland, Nordsjælland, Storkøbenhavn og Ydre Østerbro/Nordvest. Vi gennemførte fire grupper med blandede klassetrin på gymnasium og HF, samt syv grupper i 6.-10. klasse på grundskoleniveau.
Med fokusgrupperne ville vi kortlægge de unges umiddelbare opfattelse af aviser. Hvad er en avis? Hvem er den lavet til? Hvad er forskellen på avistyperne? Hvad kendetegner avisen i forhold til andre medier, hvad angår indhold, brug, troværdighed med videre? Efter en samtalerunde blev deltagerne bedt om at besvare spørgsmålet: Hvordan skulle en avis se ud og hvad skulle den indeholde, hvis den skulle være lavet lige præcis til dig? Spørgsmålet skulle besvares i form af en collage, der kunne designes helt efter respondentens eget hoved. Til rådighed havde deltagerne mindst et aktuelt eksemplar af alle danske dagblade, inklusiv gratisaviser og enkelte lokale ugeaviser.
Efterfølgende interviewede vi respondenterne om deres prioriteringer, valg og fravalg af udklip. Afslutningsvist drøftedes artikellængde, rubrikkers betydning, brug af billeder og andre elementer i avisen.
Kvalitative metoder giver i sagens natur ikke resultater af typen ”56 % af de unge mener…”, men det er vores opfattelse, at vi – med den geografiske spredning, den aldersmæssige sammensætning og det betydelige antal respondenter vi har haft til rådighed – kan præsentere en række nøgleresultater med tilstrækkelig sikkerhed i konklusionerne til, at der kan arbejdes videre med analysen på de enkelte dagblads redaktioner. Til det formål er der etableret en website med analysens resultater, et workshop manuskript til fri afbenyttelse og et billedgalleri med samtlige udarbejdede collager.