Naturlig afgrænsning af målgruppen
Vi har i vores arbejde defineret de avislæsende unge blandt 12-19 årige danskere. Igennem den kvalitative del af analysen skelner vi mellem de 12-15 årige og de 16-19 årige. Vi har fundet inddelingen meningsfuld, al den stund at der typisk sker et skift fra folkeskole til ungdomsuddannelse i 16 års alderen. Efter endt ungdomsuddannelse i typisk 19 års alderen tiltager hjemmefraflytningen og tilgængeligheden af betalingsaviser falder drastisk. Således ændres en markant præmis for de unges avislæsning, og vi har derved fundet en naturlig afgrænsning af målgruppen.
Demografi og dækning peger nedad
Andelen af 12-15 årige har været faldende gennem de sidste fire år, mens andelen af 16-19 årige har været stigende.
Ud fra befolkningsfremskrivning kan vi forudse et fald i antallet af unge frem til 2030, hvor der vil være ca. 50.000 færre 12-19 årige end i dag. Herefter stiger det nogenlunde til 2011-niveau. Der vil forekomme mindre regionale forskelle, men vi kan forvente, at niveauet generelt følger tendensen.
Den indledende præmis for undersøgelsen af de unge danskeres papirlæsevaner var, at man i Index Danmark/Gallup kan konstatere, at over 50 % af de 16-19 årige svarer, at de brugte mindst fem minutter på at læse avis i går og over 40 % af de 12-15 årige svarer det samme (se figur …). Til gengæld falder læsningen i de efterfølgende aldersgrupper og rammer først niveauet for de 16-19-årige igen når de fylder 30 år.
Som vi indledende fremdrager i rapporten, konkurrerer den trykte avis som medieplatform omringet af digitale tilbud på historisk hårde vilkår. Særligt blandt yngre målgrupper, som er kendt for at være de første med tilegnelsen af nye teknologier. Alligevel udvikler dagbladenes (faldende) kontakt med de unge sig ikke væsentligt anderledes end faldet i ældre aldersgrupper. Nedenstående graf illustrerer udviklingen i daglig dækning og viser bl.a., at dagbladene i 2003 havde kontakt med 73 % af de 16-19 årige i løbet af en gns. dag, mens de havde fat i 80 % af alle danskere.
Opdeler vi læsningen af dagblade i grupper, finder vi samme tendens over alle typer af titler.
